Repræsentantskabet

Repræsentantskabet er boligorganisationens øverste myndighed med ansvar for økonomi, byggeri og valg af bestyrelsesmedlemmer.

Repræsentantskabet (eller i nogle tilfælde generalforsamlingen) er boligorganisationens øverste myndighed. Det betyder, at repræsentantskabet har ansvar for boligorganisationens overordnede anliggender. Fx i forhold til økonomi, byggeri og valg af organisationsbestyrelsesmedlemmer.

Repræsentantskab

Et repræsentantskab består af boligorganisationens bestyrelse samt mindst én repræsentant for hver afdeling i boligorganisationen.

Afdelingsrepræsentanter skal altid udgøre flertallet af medlemmerne i et repræsentantskab. Afdelingsrepræsentanterne vælges på afdelingsmødet blandt beboerne og myndige husstandsmedlemmer – afdelingsmødet kan dog overlade dette til afdelingsbestyrelsen.